Study: Women run 25% smarter than men
En ny undersøgelse fra 1. september 2014 konkluderer at kvinder løber 25% klogere end mænd – i hvert fald er kvinderne væsentlig bedre til at disponere deres kræfter gennem længere distancer som marathonløb.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på 125.086 tider fra 9.620 løbere på marathondistancen. Tanken bag undersøgelsen er at det mest optimale marathonløb bliver løbet med den højest mulige gennemsnitlige hastighed. At løbe for hurtigt i starten er ikke gavnligt for den samlede præstation. At “gå ned” er desværre en klar tendens, som ses over alle aldersgrupper i marathonløbet.
Resultater
Undersøgelsen drager mange konklusion. Mest væsentlige er angivet i dette afsnit.
Kvinderne versus mændene – Kvinderne er bedst
Når det kommer til at holde et jævnt tempo gennem hele løbet er kvinderne suveræne. Kvinderne taber i gennemsnit 14% pace, mens mændene er hele 25% dårligere end kvinderne. Grafen nedenfor illustrerer hvor meget de forskellige aldersgrupper for kvinder er bedre til at disponere over kræfterne end tilsvarende aldersgrupper for mændene.

Der er også plads til forbedringer ved kvinderne
Kviderne skal dog ikke være alt for hellige da de også falder omkring 14% i pace målt i minutter per kilometer. Den gennemsnitlige kvinde starter ud i 5:48 minutter / kilometer, og det ser værst ud fra 35 km til 40 km, hvor gennemsnitshastigheden over alle andersgrupper er faldet til 6:35 minutter per kilometer. Grafen nedenfor viser det gennemsnitlige tempo for mænd og kvinder over marathonløbet.

Overordnet set løbes den første halvmarathon gennemsnitlig på 2 timer og 4 minutter mens anden del gennemsnitligt løbes på 2 timer og 24 minutter. Med en sluttid på 4 timer og 28 minutter er det mest optimalt at løbe 2 timer og 14 minutter på hver halvmarathon for at holde det højest mulige tempo.
De yngre kvinder er mest modige
Borset fra aldersgruppen 70-74 år, er det de yngste kvinder, som primært kommer til at ligge for hårdt ud. Om det er manglende erfaring eller overmodighed beviser undersøgelsen ikke noget om. Sammenlignes med mændenes tider, ses samme mønster.

Du kan hente billedmateriale fra undersøgelsen som ZIP-fil.
Download undersøgelse (EXCEL)
Gode råd til at løbe et godt marathon eller halvmarathon
Når du først er gået kold er det vanskeligt at komme op i tempo igen. Gør derfor alt for at forbered dig godt og hold tempoet som du har planlagt fra start. Et par gode råd fra løbeekspert Jens Jakob Andersen er:
- Skru ned for tempoet i starten af løbet – det gavner ikke at lægge for hårdt ud.
- Sigt efter at løbe et jævnt tempo hele vejen gennem dit løb. Har du overskud kan du skrue en smule op for tempoet på den sidste del af løbet.
- Træn mange kilometer i dit planlagte tempo til selve løbet. Det giver dig en god ide om hvordan det korrekte tempo føles og du kan på den måde undgå at komme til at løbe for hurtigt.
- Hvis du under løbet rammer muren, er det vigtigt at du skruer ned for tempoet med det samme og ikke forsøger at holde tempoet oppe – det vil slå hårdt ned senere i løbet.
Uanset distance er det godt at finde et struktureret løbeprogram, hvor det er særligt vigtigt at have angivne tempi til de forskellige løbediscipliner. Det er med til at stille dig bedst muligt i forhold til et økonomisk løb.
Om iloebesko
iloebesko.dk er et løbesite med særlig interesse for den videnskabelige tilgang til løb. iloebesko.dk drives af Jens Jakob, som er tidligere konkurrenceløber. Siden primære formål er at lave verdens mest dybdegående analyser og test af løbesko af Danmarks mest rutinerede løbere. Læs også om holdet bag iloebesko.dk.